Job

Kapitel 41

Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 (40:26) Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 (40:27) Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 (40:28) Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
5 (40:29) Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 (40:30) Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 (40:31) Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 (40:32) Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 (41:1) Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
10 (41:2) Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 (41:3) Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 (41:4) Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 (41:5) Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 (41:6) Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 (41:7) Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 (41:8) de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 (41:9) de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 (41:10) Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
19 (41:11) Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 (41:12) Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 (41:13) Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
22 (41:14) Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 (41:15) Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 (41:16) fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 (41:17) Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
26 (41:18) Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
27 (41:19) Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 (41:20) Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
29 (41:21) Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 (41:22) På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 (41:23) Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 (41:24) bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
33 (41:25) Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 (41:26) Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.